Skip to main content

Job i Frivilligcentret

Frivilligcentrets afsæt i forhold til job, praktik og frivillig samarbejde.

Link til uddybende forklaring på profiler og jobsøgning i Frivilligcenteret

 

Stillinger i Frivilligcenteret

Stillinger i Frivilligcenteret vil du altid kunne finde her oven over.
Nye job placeres i øvrigt på NGOjob


Typiske stillinger i Frivilligcenteret
Har du en ide til hvad Frivilligcenteret kan få ud af et samarbejde i kortere eller længere tid, lytter vi gerne.
Ellers er de typiske områder vi tager afsæt i:

  • Kontorassistent
  • Cand Soc. eller anden samfundsfaglig baggrund
  • Journalist
  • Kommunikations uddannet
  • Grafiker
  • Webintegrator
  • IT Support

Ansættelser kan ske i form af:

  • Flexjob/skånejob
  • Deltid/fuldtid
Praktik

Frivilligcentret er indstillet på at løfte et socialt ansvar omkring praktik.
Frivilligcenteret medvirker gerne til afklaring af arbejdsevne, lyst til området, styrkelse af kompetencer mm.
Afsæt er det er med indhold der giver mening for både praktikant og Frivilligcenter.
Typiske arbejdsområder er beskrivet under "Ledige stillinger".

Hvad vil Frivilligcenteret gerne vide:

  • Hvor mange ugentlige timer?
  • Hvor lang periode?
  • Praktikform?
  • Start hvornår?
  • Hvilke kompetencer har du brug for at arbejde med?
  • Kompetencer du kan sætte i spil?
  • Erfaring i forhold til frivillige, frivilligt arbejde & fundraising?
  • Personlige forventninger


Praktiksamtale vil altid være i mere uformel form, selv om der sigtes efter en aftale fra både ansøger og Frivilligcenter.
Efter en samtale er der brug for at tænke mulighederne igennem, og der vil derfor først følge et svar eeeen uges tid efter samtalen, hvor der vil medfølge forslag til opgaver under praktik.

Papirer og noter givet/taget forud og under samtalen, vil blive slettet senest 3 mdr. efter en samtale, med henvisning til persondataloven.

Uopfordret ansøgninger

Du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os.

I så fald vil vi gerne vide:

  • Hvorfor du mener vi skal åbne en plads for dig
  • Hvad du kan byde ind med
  • Hvordan mener du vi kunne finansiere et job

Det virker måske underligt at bede dig pege på finansiering, men det hviler i at de ansatte vi har, fortrinsvis er projektansatte, hvor ansættelsen hviler på midler hentet specifikt til ansættelsen, og har du en ide, var det måske et samarbejde værd.

Samtale
Vi tager gerne en samtale med en uopfordret ansøger, såfremt vi kan se der kunne være muligheder på sigt. DOG uden løfter.
Det er ikke sikkert der falder svar i forbindelse med mødet i forhold til en aftale, men den vil følge i løbet af en uges tid efter.

Opbevaring af tilsendte ansøgninger
En uopfordret ansøgning har vi liggende i 3 mdr. hvor efter vi sletter den med henvisning til persondataloven.
Derfor må du ikke forvente, at vi har den liggende på et senere tidspunkt, når vi søger specifikt.

Studepraktikant

Frivilligcentret står med en stor erfaring omkring civilsamfundsopgaver, og tager gerne et ansvar for en studerende i studiepraktik.
Frivilligcenteret har årligt mindst et opslag til en konkret studiepraktik, som vil findes under "Ledige stillinger" ovenover. Der er sat en vejlending til et samarbejde i form og indhold. Se under henvisnigner, bilaget "Studiepraktik".
Studiepraktik følger en almindelig ansøgningspraksis som var det et ordinært job.

Frivillig i Frivilligcenteret

Mangler du kompetencer for at komme i job, kunne et frivilligt virke være vejen til jobbet.

Kernefrivillig i Frivilligcenteret

Kernefrivillige er Frivilligcenterets frivillige "medarbejdere" på flere plan.
Kernefrivillige er placeret centralt i opgaver der har betydning for andre, som eks.:.

  • Tovholder på et mødested i Cafe Frivillig
  • Administrativ afgrænset opgave der løftes
  • Projekt med konkret afgrænset opgave som eks. frivillig mentor.


ALLE kernefrivillige siger ja fra opgave til opgave.
ALLE kernefrivillige ses på lige fod med ansatte og inviteres derfor også sammen med ansatte i sociale aktiviteter.

Projekt frivillig

Projektfrivillige i samarbejde med Frivilligcenteret har en beskrevet ramme for opgave og tid, og de forvetninger der er sat. Samtidig er der en bagkant, hvor opgaven ophører.
Frivillig i et projekt kan eks. være:

  • Mentor for en person, der har brug for en at tale med
  • Aktivitetsleder for en gruppe
  • Koordinator for en frivillig aktivitet

Projektfrivillige er forsikring i løsning af aftalte opgave.

Koordinator frivillig

Frivilligcenteret igangsætter, hvor der er behov, og her kan du medvirke til at skabe rammen for at andre mødes.

Som frivillig koordinator er du:
- Med i gruppe med andre frivillige.
- Med til at noget sker for andre på et uforpligtende plan.

Frivilligcenteret støtter dig:
- Med at styre økonomi og regnskab
- Med den støtte, der gør du kan brænde for opgaven uden unødigt bøvl.

Områder du kunne byde ind på som frivillig
  • Projektleder, gerne med specifikt projekt
  • Medie/journalist, med ide til plan for renomme/presseplan/etc.
  • Webintegrator, med specifikt at pege på hvad du kunne gøre bedre
  • Grafiker
  • IT support
  • Kontorassistent

Er du ikke helt sikker hvad du kan byde ind med, men gerne vil være med, så er du også velkommen til at spørge. Måske kan vi finde noget sammen, og en aftale vil altid kunne støtte andre frivillige.

Tror du det er noget for sig, så send os et par linier, eller ring til os.

Grundlag for at være frivillig

Hvad tænker du selv?

  • Hvad du kan byde ind med, hvad er du særligt god til
  • Hvor megen tid vil du afsætte
    • 1 time
    • Flere timer
    • Dage
    • Hele ugen
    • Perioder hver måned
    • Bare løst når der er tid
  • Hvad er dine personlige forventninger

OG HUSK. I Frivilligcenteret er en aftale en aftale, og du kan til enhver tid sige fra igen.